Brug Gmail til at sende e-mail fra dine andre e-mailadresser

 

Problemet

At sende post kan være et problem. TDC og andre udbydere spærrer for adgang til afsendelse af e-mail fra eget domæne. Vil man sende e-mail fra sin mobiltelefon, bliver problemet ikke mindre. Så man skal være mere end heldig for at få lov til at sende post både via mobilnetværk og WiFi netværk man logger på.

 

Løsningen

Opret en Google-konto og brug Google's postserver til afsendelse af post. Problemet er nu at Gmail står som afsenderadresse på al den e-mail man sender. Men det problem har Google en løsning på.

Her kan du se hvordan du indstiller din Google-konto, så post sendt via Gmail ser ud som om er sendt fra dit eget domæne.

 

Indstil Gmail til at sende post fra dine andre e-mailadresser

Log på din Google-konto og vælg Gmail i menulinjen. 

Gmail indstillinger

 

Klik på tandhjul-ikonet og vælg Indstillinger.

Klik herefter på fanen Konti og import.

 

 

Klik Tilføj en anden e-mailadresse som du ejer.

Tilføj din egen e-mailadresse.

 

 

Åbn den e-mail du nu modtager fra Gmail og bekræft.

Gå tilbage til indstillingerne og klik benyt som standard ved din egen e-mailadresse.
 

Gmail indstillinger

 

Indstil din e-mailklient til at sende post via Gmail

Når din mobiltelefonen, eller e-mailklienten på din pc, indstilles til at sende post via din Gmail-konto, skal du bruge følge oplysninger.

Værtsnavn: smtp.gmail.com
Brugernavn: Din Gmail-adresse
Adgangskode: Adgangskoden til din Google-konto
Brug SSL: Ja
Godkendelse: Adgangskode
Serverport: 465

 

Gmail som server til udgående post

Eksempel på opsætning af server til udgående post – her på en iPhone.